Pfaffl, Chardonnay Exklusiv 2015, Niederösterreich
Pris: 125 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Skal der skaldyr eller hvid fisk på bordet, kunne denne østrigske chardonnay være et flot bud på en vinledsager. En ganske mineralsk sag med duft af gejser og saltsten. I næsen også let parfumerede æbler og gule mirabeller. Smagen er frisk, men samtidig fylder vinen godt i munden. Noter af modne, saftige æbler blander sig med litchifrugt og en snert af bitterhed. Syren er sprød, og der er god længde og balance.
Skulle jeg endelig sammenligne, ville jeg mene, at dette er det nærmeste, Østrig kommer på en vellavet chablis. Et glimrende glas.
Alkohol: 13,5 pct.