Nativ, 25 Rare 2015, Irpinia Greco, Campania
Pris: 129,95 kr. (99 kr. v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkDrue: Greco di tufo
Hvidvin på druen greco er højt værdsat i hjemlandet, men knap så kendt uden for Italiens grænser. Druen menes at stamme fra det gamle Grækenland – deraf navnet. Den kommer fra området Tufo, der – også som navnet antyder – er præget af den vulkanske undergrund af tufsten, som giver elegante og mineralske vine.
Duften er let fedmefuld og mineralsk og lokker med honningblomst, gul blomme og modent æble. Smagsmæssigt temmelig blomstret. Pære og gule stenfrugt er fremherskende og munder ud i en svag bitterhed med et strejf af muskatnød.
Dejligt og lidt anderledes krydret glas, som egner sig godt til sydlandske retter med fisk og skaldyr. Ideel til spaghetti alle vongole (hjertemuslinger).
Alkohol: 13,5 pct.