Begali, Monte Ca’ Bianca 2012, Amarone della Valpolicella Classico
Pris: 425 Kr.
www.bichel.dkDruer: Corvina, Corvinone og Rondinella
Seriøs amarone uden skyggen af portvinstoner og andre unoder.
Flot, stringent duft af chokolade, tørrede urter, modne figner og lidt svesker. Alkoholen niver en smule i næsen.
Saftig og alligevel tør i munden, som fyldes af moden blommefrugt, sveske og chokolade i et behersket sødmefuldt udtryk. Fadpræget lige markant nok for nuværende. Giv vinen godt med luft, så træet damper af.
Et lækkert glas til retter med and eller vildt. Eller prøv den til blå ost.
Alkohol: 16 pct.