100 % Syrah, Sang Pour Sang, Super Premium 2015, Vin de France
Pris: 159,95 kr. (129 kr. v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkDrue: Syrah
På etiketten en simpel bordvin fra Frankrig, men det skal man ikke lade sig narre af.
Vinmageren Nicolas Vellas, som opererer i de sydlige og solbeskinnede regioner, har sat sig for at lave en syrah, som sparker r.. . Det er lykkedes uden at gå all in på sødme og overmodenhed.
Vinen dufter af både stald, let syrlige blåbær og kakao. I smagen er der fuldt smæk på chokoladen med en kerne af vaniljemarinerede blåbær, oliven og soltørrede urter. En powervin, javist – men på den civiliserede måde.
Alkohol: 15 pct.