
Laurent Cognard, Premier Cru Clos du Vieux Château 2023, Château de Buxy, Montagny
92
Pris: 599 kr.
lbv.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Fra den sydlige del af Bourgogne, Montagny-distriktet, kommer denne 1. cru chardonnay. Et fint bud på en ledsager til de lidt federe fisk eller faste oste som comté og gruyère.
Dufter let mineralsk med en antydning af gul stenfrugt og citrus. Fedmefuld og fyldig i munden og i smagen noter af modne gule æbler, sød citrus og tropisk frugt. Ganske ren i udtrykket. Fadpræget er afdæmpet, og i glasset får du en blød og behagelig bourgogne.
Alkohol: 13,5 pct.