
Rings, Riesling Trocken 2023, Pfalz
91
Pris: 220 kr.
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
Sprællevende vin til retter med hvid fisk, muslinger, østers eller andre former for skaldyr. Bare frisk med frisk på!
I næsen flint og granit, afbrændt tændstik og gul stenfrugt. Underneden fornemmes en svagt parfumeret, nærmest tropisk tone. Smagen har fine noter af mandarin og anden citrus samt en snert af grønne og røde æbler. Der er power på både frugt og mineralitet og en sitrende syre, der nærmest brænder i munden. For riesling-elskere er der virkelig noget at komme efter.
Alkohol: 12 pct.