Rainbow’s End, Chenin Blanc 2018, Stellenbosch
Pris: 89 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chenin blanc
Druen chenin blanc kendes under navnet steen i Sydafrika, men flere og flere producenter vælger at benytte den internationale (franske) betegnelse. Det gælder også Rainbow’s End Family Wines, der står bag denne herligt friske og sprøde udgave, som tilmed har god fylde.
Blomstret og lettere mineralsk i næsen. Hertil kommer eksotiske hints af mango og papaja med en undertone af saftigt cox orange-æble. Smagsnoterne går i retning af pære, bananskræl og kalk. Indledningsvis ganske sødmefuld, men syren kommer snigende, og det hele munder ud i en let citrusprikken på tungen.
Alkohol: 13 pct.