
Maison Roche de Bellene 2023, Mâcon-Villages
91+
Pris: 159,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Manden bag Bellene-vinene, Nicolas Potel, døde desværre i sommer i en alder af blot 55 år. Denne kommunevin fra hans négociant-virksomhed viser, hvor ferm han var til at skabe små perler ud af bl.a. chardonnay-druen.
Frisk, sprød og ungdommelig i duften med indslag af grønne og gule æbler, kalk og kridt og et tvist af bitter citrusskal. Sødme/syrebalancen er i orden, og vinen har noter af lemon curd og æblegelé samt en snert af orangemarmelade. Den er relativt kølig i udtrykket og afslutter med et sødligt svirp.
Alkohol: 12,5 pct.