Spindler Lindenhof, Chardonnay Trocken 2018, Pfalz
Pris: 100 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Chardonnay
Tyskerne har en lidt speciel opfattelse af, hvad betegnelsen ”trocken” dækker over. Til trods for at de tyske vine kan kategoriseres i alle mulig retninger afhængigt af sødmegrad, kan ”trocken” altså i nogle tilfælde også betyde ”knap så tør”.
Denne chardonnay fra regionen Pfalz ”døjer” med en smule restsødme, som gør, at det, du får i glasset, ikke rigtig smager tørt. Duften kan til nød gå under betegnelsen. Her er nuancer af gul stenfrugt, melon, litchifrugt og fersken og en pæn mineralitet. I munden er vinen voldsomt aromatisk med sødmefulde noter af druesaft og honningmelon. En let prikken til at begynde med aftager gradvis i glasset, men alt i alt en ganske livlig og frugtig chardonnay.
Alkohol: 13 pct.