Jakob Schneider, Riesling Halbtrocken 2018, Nahe
Pris: 79,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Riesling
Familien Schneider i Niederhaüsen er solide riesling-producenter i Nahe-regionen, men man skal have fat i deres enkeltmarksvine, før det for alvor bliver spændende. Denne friske, lidt simple vin, som er aftappet på literflaske, er af den type, jeg forestiller mig, vinbonden drikker til sin frokost ude i marken. Altså en let tørstslukker uden så mange dikkedarer.
Tør, kalket mineralitet i duften med indslag af gule frugter. Syren er ren og knivskarp. I smagen noter af hyldeblomstsaft og citrus. Mere trocken end halb, men frugtig og nem at drikke … Og så tilbage til arbejdet!
Alkohol: 11,5 pct.