Château Lamothe-Bouscaut 2019, Pessac-Léognan
90
Pris: 240 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Sauvignon blanc og Sémillon
Strågylden vin, der spiller på de mineralske toner. Jeg dufter muslingeskaller, østers og fiskerihavn. Til gengæld svag i frugten – ja, nærmest neutral. Umoden pære, tomatstilk og en snert af citrus er, hvad den giver fra sig. Lidt den samme historie gentages i smagen, som ganske vist forekommer potent og let fedmefuld, men frugtmæssigt er fuldstændig nedtonet. De grønne og mineralsk salte noter fungerer imidlertid godt med syren i vinen og hænger godt ved på tungen og i ganen.
Interessant hvid bordeaux, der vel egentlig har bedst af at ligge nogle år på langs. Gemmepotentialet er ikke hvert fald ikke til at tage fejl af.
Alkohol: 14 pct.