Damilano, Lecinquevigne 2016, Barolo
Pris: 350 kr.
www.vinslottet.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Nebbiolo
Poleret på den fede måde. Sådan vil jeg karakterisere Damilanos teglfarvede Lecinquevigne, fremstillet på et blend af nebbiolo-druer fra fem forskellige marker. Næsen er ærke-barolosk med lag på lag af blomme, tørret abrikos og sveske, kirsebær, muld, orangeskal og kamfer. I smagen noter af bl.a. chokolade og let syrlige kirsebær, der breder sig helt ud i mundhulen.
Vinen har nogen stramhed (det er jo ung barolo), og alkoholen niver en anelse. Men årgangens perfektion er ikke til diskussion. Om 10 år er dette et endnu mere forrygende glas.
Alkohol: 14,5 pct.