Château des Eyssards 2020, Bergerac
87
Pris: 80 kr. (v/ 6 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot og Cabernet franc
Vi er i yderkanten af Bordeaux, hvor der er lidt længere mellem de anerkendelsesværdige slotte. Dette er den bløde bordeaux-mellemvare, som ikke gør nogen skade, men heller ikke ligefrem får taget til at løfte sig.
Næsen virker varm og alkoholtung med de forventelige toner af blomme, boysenbær og brombær, når det handler om merlot og cabernet franc. En snert af tobak, urter og bark byder sig også til. Smagen har stilket karakter – lige rigeligt til min smag. Frugten overdøves en kende, og noter af brombær, bitter frugtskal og kakaopulver trænger kun delvis igennem. Stram i afslutningen. Drik vinen til urtekrydret lam.
Alkohol: 15 pct.