Chateau La Croix Laroque 2015, Fronsac
Pris: 89 kr. (v/ 6 fl.)
www.a-vinstouw.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot, Cabernet franc og Cabernet sauvignon
Hmmm … det burde være svært at mislykkes i en stor bordeaux-årgang som 2015, men for folkene bag slottet La Croix Laroque i Fronsac er det gået knap så godt.
Allerede i duften virker denne merlot-dominerede vin ikke specielt imødekommende. Blomme- og brombærfrugten kommer i en pebret og spicy indpakning med hints af tørre kviste. I munden nærmest undermodne bær – højst usædvanligt i denne årgang – og stikkende noter af madagaskarpeber og andre grønlige komponenter. Du kan sagtens drikke vinen, men den store nydelse bliver det aldrig. Grundlæggende har den ét stort problem: For meget stilk, for lidt frugt. Tre triste stjerner.
Alkohol: 13,5 pct.