Caterina Zardini 2016, Valpolicella Superiore
Pris: 110 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Corvina, Corvinone og Rondinella
Valpolicella kan være en let, rødfrugtet vin, der er bedst egnet til pastaretter og antipasti. Men den fås også i udgaver med væsentlig mere smæk for skillingen. Caterina Zardinis superiore-version er fremstillet på tørrede druer og har således udviklet sig mere i retning af ripasso. Helt så galt står det dog ikke til, for vi har stadig at gøre med en tæt, tør vin, som er i fin balance, og i min optik er et nøk op kvalitetsmæssigt i forhold til husets ellers udmærkede amarone.
Duften er mørk, tung og blommet med noter af solbær, urter og chokolade og en snert af violer. I smagen fornemmes intens frugt og en let sødme, men en frisk kirsebærsyre retter op på tingene, og tanniner skorter det heller ikke på. Ja, en gedigen valpolicella, som snildt magter kraftigt smagende retter med vildt, and eller okse.
Alkohol: 14 pct.