Petit Enira 2015, Domaine Bessa Valley, Thracian Lowlands
Pris: 90 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot, Syrah, Petit verdot og Cabernet sauvignon
Man skal passe på med at være fordomsfuld, når det handler om vin, men jeg må indrømme, at jeg ikke havde de største forventninger til dette bulgarske blend. Og med god grund, for denne vin er halvtam og harmløs og har ikke overbevist mig om, at jeg skal forvente noget stort fra disse kanter.
Syrlig og let møddingagtig duft med et touch af kærnemælk og frisk gedeost. Underneden nuancer af blomme, blåbær og brombær. Ganske blød i munden med noter af brombær og lys chokolade. Kort længde og en lidt skæv syre. Tydeligvis et forsøg på at ramme en ”international” stil, hvilket brugen af både franske og engelske betegnelser på etiketten antyder. I dette prisleje kan du snildt finde mere spændende vine end denne.
Alkohol: 14 pct.