Domaine de Bellene, Les Grands Poisots 2017, Volnay
Pris: 409,95 kr. (v/ 6 fl.)
www.theis-vine.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Pinot noir
Der fremstilles kun i underkanten af 1500 flasker af denne vin, så får du den i glasset, er du en af de få heldige. Og det skal du ikke være ked af. Eneste ulempe er, at vinen er så forbandet letdrikkelig. Den glider ubesværet hen over tungen og er nærmest drukket på ingen tid.
Rund og blid i duften med et imponerende frugtoverskud af saftige jordbær, kirsebær og skovbæryoghurt, og i munden fuldstændig blottet for skarpe hjørner. Kun en net, lille bittertone i afslutningen giver lidt kant til vinen.
Alkohol: 13 pct.