Château Morin 2016, Saint-Estèphe
91
Pris: 175 kr. (v/ 6 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot og Cabernet sauvignon
Der skal virkelig bankes noget luft ind i denne 2016’er. St. Estephe-vinene har ofte ry for at være kantede, og det gælder i høj grad denne udgave fra Château Morin, der lægger ud med en duft af grafit, tørret timian, cigarblade og en anelse blommet frugt. I munden fremstår den pivtør. Frugten er bestemt ikke i front, og vinen skal rotere meget rundt i glasset, før du fornemmer spæde noter af kirsebær, blomme og boysenbær. Afslutter temmelig tannisk.
Ingen tvivl om, at dette er en stor, klassisk årgang, men den kræver tid. Jeg venter gerne.
Alkohol: 13,5 pct.