Pleiades, XXVIII Old Vines, Thackery & Co., California
92
Pris: 320 kr.
kkwine.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Sangiovese, Pinot noir, Viognier og petite sirah
Sært blend af bl.a. sangiovese, pinot noir og petite sirah. Skabt af vinprovoen Sean Thackery, som med denne vin gerne vil drille vinpolitiet, som han udtrykker det. Om det lykkes, skal jeg ikke kunne sige, men vinen er i hvert fald … anderledes.
Mørk og let brændt i duften med nuancer af blommekompot, sorte kirsebær og chokoladekarameller. Smagsmæssigt ret koncentreret i retning af kirsebær og brombær. Sødmefuld, men samtidig med en markant syre og lette tanniner.
Alkohol: 14,4 pct.