Pagliarese 2016, Chianti Classico
Pris: 148 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Sangiovese, Canaiolo og Mammolo
Hvor er det dog en dejlig chianti, denne Pagliarese! Prisen angiver, at vi er et step over områdets ordinære udgaver, og det mærker du også, når du får vinen i glasset.
Noter af mørke og lyse kirsebær, blå blommer og kirsch i kombination med klassiske krydderurter som timian, salvie og basilikum udgør hele duftspektret. I munden mængder af primært mørke bær og tørrede krydderurter i et koncentreret udtryk. Her er godt med tørstof, en fin syre og afrundede tanniner fra fadlagringen. Alt sammen i flot balance, så både friskheden og fylden fornemmes.
Det er luksus. Det er en topårgang. Det smager bare godt.
Alkohol: 13 pct.