Saronsberg, Provenance, Shiraz 2017, Western Cape
Pris: 120 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Shiraz
Ofte støder jeg på lugten af brændte bildæk i de sydafrikansk rødvine. Denne shiraz har da også et gummieret strejf, men de dybe, ristede fadnoter dæmper det, og aromaerne af solbær, brombær og sødmefuld cappuccino får lov at folde sig ud.
Vinen fylder godt i munden. Den har en vis sødme og føles også alkoholisk, men der er god plads til den mørke bærfrugt, og fadet er fint integreret. Jeg testede vinen med barbecuemarinerede spareribs. Bestået!
Alkohol: 14,5 pct.