
Emmanuel Darnaud, Au fil du temps 2021, Crozes-Hermitage
94
Pris: 500 kr.
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Syrah
2021 har ikke det bedste ry i Rhônedalen, men Emmanuel Darnaud har virkelig tryllet med sine syrah-druer, og det er der bl.a. kommet denne luksus crozes-hermitage ud af.
Jeg er imponeret over vinens udsøgte modenhed. Næsen er koncentreret og poleret med aromaer af mørke bær, toffee og tobak. Spicy og pebret i munden, men også ekstremt frugtkoncentreret. De modne brombær og solbær forenes med rendyrkede nordrhône-noter af syrnet mælk, rå bacon og olivensaft. Vidunderligt!
En velsoigneret syrah-vin uden skarpe kanter. Drik den til peberbøf eller en økologisk skaftkotelet med sennepssauce.