Chateau Pesquié, Quintessence 2016, Ventoux
Pris: 159,95 kr. (v/ 12 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Flagskibet fra dette domaine i Ventoux i det sydlige Rhône har alle dage været en succeshistorie, og særligt i vidunderårgangen 2016 er der smæk for skillingen, når du skænker Quintessence i glasset. Stadig en rå sag, som vil udvikle sig flot de næste ti år, men har du mod på en solmoden syrah-domineret sag, skal du ikke holde igen.
Vinen fremstår blæksort i glasset … Ja, den farver det faktisk, når du slynger den rundt. Duften er forholdsvis parfumeret med indslag af friske, modne bær – primært mørke kirsebær, blåbær og brombær. Hertil et nip herbes de provence og et touch af eukalyptus. Smagsmæssigt lidt af en mundfuld. Her er god kølighed, meget mørk frugt og chokolade med høj kakaoværdi. Tanninerne strammer lidt til i afslutningen, og nogen bitterhed fornemmes. Ikke desto mindre en forrygende vin.
Alkohol: 15 pct.