Volpaia 2017, Chianti Classico
Pris: 148 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Sangiovese og Merlot
En ordinær chianti til 148 kr. må godt byde på lidt mere end denne udgave fra topproducenten Castello di Volpaia. Det forekommer mig, at de er sluppet lidt for let om ved det med denne 2017’er, som fremstår en smule spinkel og kort i smagen.
Frisk, floral næse domineret af syrlige kirsebær, let urt og en smule kamfer. Smagsmæssigt saftig, men tør. Kraftigt tanninbid og noter af lyse bær og krydderurter. Sangiovese-syren er ret markant, men frugten følger ikke med, og man sidder tilbage med en lidt stram mund. Selv ved køb af 6 flasker ligger prisen noget i overkanten, og det trækker ned.
Alkohol: 14 pct.