Angelo Borrani, Governo All’Uso Toscana 2017, Rosso di Toscana
Pris: 250 kr. for 3 fl.
www.supermarco.dk/da/Druer: Sangiovese, Merlot og Cabernet franc
Er du til let og lys sangiovese-vin med frisk frugt og syrebid, kan du godt skrue ned for forventningerne. Denne toscaner er nemlig det stik modsatte. En blød og bamset sag med både sødme, saft og kraft. Forklaringen er såmænd, at vinen fremstilles delvis på druer, som enten er tørret på vinstokkene eller i vineriet. De tørrede druer presses og blandes med most fra friske druer. Man kunne kaldet det Toscanas svar på ripasso.
Nuancer af solbær, blomme, mørke kirsebær og chokolade giver tilsammen en let sødmefuld duft. Sødmen bliver mere udpræget i smagen, hvor der især er knald på kirsebærrene, men ikke så forfærdeligt mange lag. En pæn syre agerer fint modspil. Jeg vil nu nok anbefale at drikke vinen let afkølet, så de sødlige elementer ikke tager over. Rigtig god til tomatbaserede pastaretter.
Alkohol: 13,5 pct.