
Cascina Luisin, Maggiur 2023, Langhe Nebbiolo
Pris: 204 kr. (v/ 6 fl.)
www.bichel.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Nebbiolo
Barbaresco-producenten Luisin går bestemt ikke på kompromis med kvaliteten, når det handler om at fremstille den på papiret mere ”jævne” langhe nebbiolo. Druematerialet stammer fra 60 år gamle vinstokke og er modnet i 24 måneder på henholdsvis store fade og flaske. Det er der kommet denne svagt krydrede og mildt duftende vin ud af.
I næsen flygtige aromaer blomme, boysenbær og kirsebær. Munden har en smule stramhed (det er jo nebbiolo), men smagen glider over i behageligt frugtige noter af blomme og sveske. En let chokoladesødme og peberkrydring støder til, og i de nedre lag kradser tanninerne blidt. Ung nebbiolo kan altså noget.
Drik den til lammemørbrad eller de fleste pastaretter uden tomat.
Alkohol: 13,5 pct.