Château Minuty 281, 2020, Côtes de Provence
Pris: 499 kr.
www.hjhansen-vin.dkLink til vinen hos forhandler.
Flagskibet fra eksklusive Minuty nær Saint-Tropez er denne 281. Tallet refererer til flaskens blå farve (nr. 281 på Pantone-farveskalen). En absolut delikate sag, der i duften har afdæmpede aromaer af vandmelon, hvid fersken, rosenvand og litchi. Vinen blomstrer op i munden, og der kommer mere knald på sødmen og ferskennoterne suppleret af lidt grape, mandarin og papaja.
Quelle élégance! fristes jeg til at udbryde. Giv mig en lystyacht i Middelhavet, og jeg vil nyde at sidde på soldækket og nippe til denne rosé.
Alkohol: 12,5 pct.