Les Voiles de l’Atlantique, Rosé (uden årgang), Atlantique
Pris: 69 kr. (v/ 6 fl.)
holtevinlager.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Merlot
Jeg havde aldrig gættet merlot, men på den anden side var jeg også ganske uvidende om et vinområde kaldet Atlantique. Vi befinder os nord for Bordeaux tæt på Atlanterhavskysten, hvor der dyrkes vin i stor stil inden for den knap så prestigiøse klassifikation IGP (Indication Géographique Protégée) Atlantique.
Dette er et af de mere vellykkede eksempler på en ”atlanterhavs-rosé”. Vinen har en fin duft af nektarin, fersken og hindbær. En smule metallisk dog. Smagsmæssigt læner vi os lidt op ad vingummibamser. Der er dog også en delikat frugtsødme og en friskhed, som gør vinen ganske charmerende. Ikke en bemærkelsesværdig rosé, men på terrassen dejligt vederkvægende. Flasken er i hvert fald hurtigt tømt.
Alkohol: 12,5 pct.