Cormi, Corvina Merlot 2009, Veneto
Pris: 179,95 kr. (på tilbud i februar til 99,95 kr.)
Cormi er, som etiketten fortæller, en blanding af den lokale drue corvina og den mere internationale merlot. Der er overvejende smag af blommer fra merlot’en og samtidig en svag animalsk duft i bagkanten.
Vinen har også en del syre, men det er, som om de gode intentioner, der har været udgangspunktet for at blande disse to druer, ikke rigtig indfries.
En vin, som er o.k., men lidt svær at blive klog på. Mest velegnet til en oksesteg.
Druer: Corvina og merlot
Alkohol: 13,5 pct.