Alessandro Rivetto, Nebbiolo 2017, Langhe
Pris: 129 kr.
https://www.supermarco.dk/da/Drue: Nebbiolo
Når en vin lokker med en så vidunderlig viol- og kirsebærduft, som er tilfældet i denne nebbiolo, forventer jeg at opleve en sand smagseksplosion. Selv om den da også er snublende nær, kan jeg ikke lade være med først og fremmest at fordybe mig i vinens indbydende aromaer: Kirsebær, blomme, eau de vie og viol. Desuden hints af fennikelfrø og anis og nederst nede en let lædernote. Fabelagtigt!
Og i smagen – ja, her forløses det hele i en mørk og dyb seance af sorte kirsebær, chokolade og brombær. Syren er smukt styret, og tanninerne saftige og sexede. En elegant og utroligt velkomponeret vin – nærmest på barolo-niveau – med en flot balance mellem dybde, friskhed og finesse. Fungerer fantastisk til fuglevildt med svampe.
Alkohol: 14 pct.