Domaine La Collière, Les Touillères 2018, Rasteau
Pris: 115 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache, Syrah og Carignan
Et besøg i kældrene hos en vinproducent kan være en charmerende oplevelse. Også at få en smagsprøve på den ufærdige vin direkte fra tanken. Men når det handler om det, der til sin tid skal komme ud af flasken, foretrækker jeg at bevæge mig op fra kælderregionerne og smage et færdigt produkt kaldet vin. Denne 2018’er fra Rasteau minder mig på mange måder om en beaujolais nouveau af den slags, der var stærkt på mode i 80’erne.
I næsen får jeg ung bærfrugt og gær … og ikke så meget andet. Vinen har simpelthen ikke fået lov at udvikle sig tilstrækkeligt til, at den har forladt saftevandsstadiet. Det er kun frugt, frugt, frugt – brombær, hindbær og kirsebær – understøttet af en behersket syre og en lille snert af bitterhed. Et par måneder mere i kælderen havde uden tvivl gjort en forskel. Men bare rolig, den skal nok komme efter det.
Alkohol: 15 pct.