Il Macchione 2012, Vino Nobile di Montepulciano
Pris: 189 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Sangiovese
Denne vino nobile er så lækkert moden, at man bare smovser lykkeligt i glasset og håber på, at flasken ikke er for hurtigt tømt. Med snart otte år på bagen er vinen lige præcis, hvor den skal være i sit udviklingsstadie. En smuk sangiovese, som skal drikkes her og nu i seriøse slurke.
Dyb, moden duft af blomme, kirsebærlikør, hyldebærsaft, chokolade, krydderurter og tobak. Varm, blød og fyldig i munden med plukkemodne kirsebær en masse og en let bitterhed i finishen, som giver vinen lidt kant.
Det kan meget vel være, at vinene fra Vino Nobile di Montepulciano i det sydøstlige Toscana flyver under de flestes radar, men når du rammer den rigtige, er det ikke bare godt – det er rigtig godt!
Alkohol: 14 pct.