Chopo, Monastrell 2018, Jumilla
Pris: 125 kr. (v/ 12 fl.)
noerkofod.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Monastrell
Spanierne forsøger ihærdigt at gøre franskmændene kunsten efter, men det lykkes sjældent at komme på niveau med de sydfranske roséer. I Bandol opnår de fornemme resultater med mourvèdre-druen. I Jumilla, hvor samme druetype hedder monastrell, går det knap så godt.
Duften forekommer ganske behagelig med indslag af citrus, fersken og tropisk frugt. Smagsbilledet forstyrres imidlertid af en aggressiv grapetone, som på knap så charmerende vis overdøver de øvrige frugtelementer. De bitre noter og en markant citrussyre skriger i hvert fald på modspil fra mad. Prøv med skaldyr eller salater.
Alkohol: 12,5 pct.