Ritme 2018, Priorat
Pris: 140 kr. (v/ 6 fl.)
eriksorensenvin.dkLink til vinen hos forhandler.
En priorat har normalt de egenskaber, der gør den til en velegnet julevin, og som sådan er den også foreslået af vinhandleren. Jeg kan dog være en anelse nervøs for det tanninsammenstød, der kan opstå mellem vinen, de brunede kartofler og den sursøde rødkål til andestegen. Carignan (cariñena på spansk) er den dominerende drue, og trods mange kvaliteter kan den ofte være en kantet, krydret fætter med et højt garvesyreindhold.
Det skal dog ikke komme vinen til skade. Duften har let brændte og svovlede toner, men også fin brombær- og blommefrugt og lidt tørret urt. I munden ganske fyldig med sødmefulde noter af brombær, kirsebær, solbær og chokolade. Relativt åben til at begynde med, men så strammer den til, og tanninerne tager til i styrke. I sig selv ikke et skidt træk, men til julemaden … hmmm?
Alkohol: 15 pct.