Le Difese 2018, Tenuta San Guido, Toscana
Pris: 199,95 kr. (v/ 12 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Druer: Cabernet sauvignon og Sangiovese
En af Italiens fornemste vine hedder Sassicaia og kommer fra Bolgheri. Den har jeg desværre ikke fået lov til at teste, men mindre kan også gøre det. F.eks. producentens entry level-vin, som med et blend af cabernet sauvignon og en mindre andel sangiovese løfter en flig af hemmeligheden bag Sassicaias magi.
Næsen har nuancer af ristet fad og gammeldags kolonialhandel. Frugten er knap så fremtrædende, men jeg aner aromaer af solbær og kirsebær. Smagsmæssigt poleret og en anelse varm med noter af solbær og brombær. Ret nem at drikke, men jeg savner lidt mere dybde.
Alkohol: 14 pct.