Cesari, Bosan Riserva 2010, Amarone della Valpolicella Classico
Pris: 450 kr.
meny.dkDruer: Corvina og Rondinella
Varm, sødmefuld duft af brændt sukker, blommekompot, sveske og chokolade. En anelse animalsk og urtekrydret. I munden stringent og vinøs med noter af sorte kirsebær, koncentreret blomme og chokolade.
Vinen er ikke i nærheden af at være ”kogt” eller port-agtig. Sødmen er totalt kontrolleret, og syren og de raspende tanniner antyder, at den har mange år i sig endnu. Dette er seriøs amarone. Moden og mægtig, men med en kompleksitet, som alt for sjældent opleves i denne type vin. Skal jeg endelig drikke amarone, er det sådan, den skal smage.
Alkohol: 15,5 pct.