Mandus 2019, PietraPura, Primitivo di Manduria
Pris: 100 kr.
skjold-burne.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Primitivo
Danmark er et land befolket med primitivo-drikkere. Det vidner supermarkedshylderne med billige syditalienske alkoholbamser om. I min mund smager mange af dem kogte, rosinagtige og sprittede.
Det gælder dog ikke denne glimrende udgave fra PietraPura, som allerede i næsen pirrer med varme aromaer af pebernødder og krydderkage, modne kirsebær og blomme. Smagen har let sveskede toner og dermed en del sødme, men også en udpræget tørhed, som i samspil med de krydrede elementer gør vinen til et spændende bekendtskab. Tilbereder du din pizza på grillen, vil denne primitivo være et godt vinvalg.
Alkohol: 14 pct.