Roque Colombe 2020, Rhonéa, Chateauneuf-du-Pape
Pris: 240 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Grenache blanc, Roussanne og Clairette
Hvis jeg skal tænke tilbage, mindes jeg ikke nogensinde at have fået en dårlig hvid chateauneuf du pape. Det er altid en skøn oplevelse at drikke denne sydrhône-specialitet. Udgaven her fra kooperativet RhonéA er ingen undtagelse.
Lækker og aromatisk i næsen med indslag af gule æbler, pære, kvæde, muskatnød og blomstervand. I munden er vinen fedmefuld og cremet. Den har noter af gule bær og mandel pakket ind i en let honningsødme. En fyldig sag, som bedst egner sig til krydret mad eller fiskeretter med fede saucer.
Alkohol: 13 pct.