Chateau Tour du Haut Moulin, Cru Bourgeois 2015, Haut-Médoc
Pris: 133 kr.
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Cabernet sauvignon, Merlot og Petit verdot
Efter at have testen samme vin i den på papiret lidt stærkere årgang 2016 (https://vinstyrke2.dk/anmeldelser/roedvin-dybe-parfumerede-toner/) kan jeg konstatere, at 2015 har lige så stærke kvaliteter. Den er blot hurtigere udviklet og knap så klassisk i udtrykket.
Masser af skovbund i næsen, nuancer af sødmefulde solbær og brombær, kakaopulver og lidt urter og i det hele taget en smule mere potens end 2016’eren. Mundfølelsen præges stadig af tanniner, men de er svøbt i chokolade og modne, mørke bær. Vinen afslutter med et karakteristisk, bittert bordeaux-bid. 4 pæne stjerner.
Mit råd er: Køb begge årgange. Drik 2015. Gem 2016 et par år mere.
Alkohol: 13 pct.