Franco Conterno, Bussia Riserva 7 Anni 2013, Barolo
91
Pris: 599 kr.
vildmedvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Nebbiolo
Old school barolo med alder på, hvilket efterhånden er sjældent at støde på hos vinhandlerne. Årgangen var i Piemonte ikke helt skæv, og denne udgave har da også udviklet sig pænt i de 10 år, der er gået.
Næsen har tydelig tobak, tørret frugt og rustikke aromaer. I smagen fornemmes fad og tørrede urter. Frugten virker lidt træt, og man efterlades med tør mund. Er du til fuldmoden, gammel vin med tertiære aromaer, kunne dette være et godt bud på en anderledes oplevelse. Jeg synes, vinen dør lidt på længden, men kan sagtens anerkende dens andre kvaliteter.
Alkohol: 14,5 pct.