Brioni, Governo All’Uso Toscano 2014, Toscana Rosso
Pris: 79 kr. (69 kr. v/ 6 fl.)
www.andrupvin.dkDrue: Sangiovese
Brioni er en ripasso/amarone-lignende vin fra Toscana. I den italienske vinregion har man siden middelalderen tørret nogle af druerne og hældt dem i vinen senere, hvis gæringen ikke gik hurtigt nok. Efterhånden holdt man op med det, men nu er metoden taget i brug igen af visse vindyrkere. Især i vine på sangiovese-druen, som godt kan være lidt spids og syrlig, giver det ekstra sødme og fylde.
I smag og næse er her da også mange amarone-noter som figner, amarena-kirsebær, tobak og chokolade. Heldigvis besidder vinen også en vis tørhed til sidst, så det opulente og søde holdes på plads.
En rigtig bøfvin til grillen – og til en meget fin pris.
Drue: Sangiovese
Alkohol: 13,5 pct.