Château Peyrabon, Cru Bourgeois 2016, Haut-Médoc
Pris: 122 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Cabernet sauvignon, Merlot, Petit verdot og Cabernet franc
Modsat foregående udgave af Peyrabon er denne 2016’er et langt mere lovende bekendtskab. De fem stjerner kan den endnu ikke snige sig op på, men om nogle år bliver det et fremragende glas, er jeg sikker på. At årgangen er fænomenal, står ikke til diskussion.
I næsen noter af sorte bær, lidt kølende kamfer og mentol, mørk chokolade og vanilje samt et drys krydderurt. Stadig ungdommelig i munden med nuancer af solbær, kirsebærsten og kødglace. Tanninerne suger godt i gummerne og vidner om, at denne vin endnu er i sin vorden.
4½ stjerner.
Alkohol: 13 pct.