Prados, Privé 2014, Pagos del Moncayo, Campo de Borja
Pris: 199 kr. (v/ 6 fl.)
www.gallovini.dkDruesammensætningen kender vi fra Rhône, men her er vi taget en tur til det diminutive distrikt Campo de Borja sydøst for Rioja, hvor netop druerne grenache (garnacha) og syrah trives rigtig godt.
Denne syrah-dominerede topvin fra Pagos del Moncayo hænger godt i glasset, og selv om den umiddelbart virker meget mørk og maskulin, har den ganske bløde hjørner og en fint balanceret sødme
I næsen får man engelsk lakrids og tæt, mørk bærfrugt. Også et svagt røget/ristet præg fra de 12 måneders fadlagring. Lakridsen bliver særdeles markant i munden sammen med en behersket dosis vanilje fra fadet, men frugten står distancen, og vinen fremstår harmonisk og helstøbt.
Et flot glas – og gerne ledsaget af en godt krydret svinekam eller -kotelet.
Alkohol: 14,5 pct.