Château La Tour de Bessan 2015, Margaux
Pris: 212 kr. (v/ 12 fl.)
www.koegevinhandel.dkLink til vinen hos forhandler.
Druer: Merlot og Cabernet sauvignon
Feminin vin med højt merlot-indhold og blide, let parfumerede toner af blomster, kirsebær og blomme og lidt tobak. Uimodståelig margaux-næse, som smagen dog har svært ved helt at leve op til. Endnu ganske ungdommelig og uden den store dybde. Mørk, varm og knap så vedholdende i frugten. I eftersmagen let bitre toner, og tanninerne stadig en smule prikkende.
Den fine 2015-årgang taget i betragtning kunne jeg godt have ønsket mig lidt mere gods i vinen. På den anden side kan jeg ikke helt se bort fra dens charmerende feminine træk – ikke mindst i duften – og jeg lander derfor på fire fuldfede stjerner. Oplagt vin til retter med kalv eller fuglevildt.
Alkohol: 14 pct.