Spindler Lindenhof, Spätburgunder 2016, Pfalz
Pris: 109 kr. (v/ 6 fl.)
www.jyskvin.dkLink til vinen hos forhandler.
Drue: Spätburgunder (pinot noir)
Let og læskende vin. Syren sidder lige i skabet og får denne rødfrugtede sag til at fremstå velafbalanceret og nemt drikkelig. Duften kan forekomme en anelse spinkel, men noter af kirsebær, hindbær, kamfer og tørret timian anes svagt. Til gengæld fylder vinen godt i munden. Her er blød og varm frugt og en smule urt i eftersmagen.
Tysk pinot noir (spätburgunder), som går til de fleste retter med kylling. Grønsagstærter og quicher kunne også være gode bud. Nydes let afkølet.
Alkohol: 13 pct.