E. Guigal 2015, Côtes du Rhône
Pris: 99,95 kr. (v/ 12 fl.)
www.philipsonwine.comLink til vinen hos forhandler.
Druer: Syrah, Mourvèdre og Grenache
2015 var en sublim syrah-årgang i det nordlige Rhône, og når man ved, at det er her, Côte Rôtie-kongerne Marcel og Philippe Guigal har deres spidskompetence, kan det ikke undre, at denne syrah-dominerede côtes du rhône sidder lige i skabet. Jo, vinen har også et skvæt mourvèdre og grenache i sig, men den krydrede brombærnæse fornægter sig ikke: Syrah styrer!
Skulle man indvende noget, er det det lille alkoholriv, man får i næsen, når man stikker den i glasset. Men smagsmæssigt har vi at gøre med en varm, spicy og let sødmefuld vin båret frem af blød, mørk bærfrugt. Ualmindelig vellavet.
Fem små stjerner.
Alkohol: 14 pct.