Guardian Peak, Summit 2012, Stellenbosch
Pris: 219,95 kr. (på tilbud i sommer til 149,95 kr.)
www.theis-vine.dkDruer: Syrah, Mourvèdre og Grenache
Det store sydafrikanske vinområde Stellenbosch udmærker sig ved sit middelhavslignende klima med lange tørre somre og kølige våde vintre, der giver ideelle betingelser for vinavl. I området dyrkes mange af de nationale pinotage-vine, men det er udover cabernet-udgaverne særligt vinene på de klassiske rhône-druer, som er værd at bemærke.
F.eks. denne utroligt elegante Guardian Peak, der med sin smag af kirsebær, grøn peber, fersk bacon og hvid peber næsten lige så godt kunne være fra det nordlige Rhône.
Nyd den til lammekrone eller den gode bøf på grillen, men uden marinade og for meget fedtkant.
Druer: Syrah, mourvèdre og grenache
Alkohol: 14,5 pct.