Château Saint-Jean 2012, Plan de Dieu, Côtes du Rhône Villages
Druer: Grenache, Syrah og Carignan
Pris: 125 kr.
Masser af fuldmodne blå blommer, brombær, kaffe og chokolade i næse og smag i denne tunge og komplekse sag fra det sydlige Rhône.
Ikke en decideret sommervin – faktisk rigtig god til julemaden med sødt, surt og fedt til. Skal det endelig være, klarer Saint-Jean sig nu også fint til den store marinerede steg/bøf på sommerens grill.
Det kan i det hele taget være svært at finde vine, som besidder den rette intensitet, krydring og sødme, når vi danskere konstant pladrer puddersukker eller honning ned i vores kødmarinader. Gå derfor gerne efter store australske shiraz-vine, sødmefulde rhône-vine som denne og ditto sødlige zinfandel’er fra Californien.
Druer: Grenache, syrah og carignan
Alkohol: 14,5 pct.