Corte Alta, Vigna Camperol 2012, Amarone della Valpolicella Classico
Pris: 389,95 kr. (på tilbud til 199,95 kr.)
www.theis-vine.dkDruer: Corvina, Rondinella og Molinara
Amarone er stort hit hos danske forbrugere, men vinene kritiseres ofte – og med rette – for at være for søde, portvinsagtige og alkoholiske. Det har fået visse producenter til at gå i den modsatte grøft, og det er måske heller ikke helt lykken.
I denne moderne udgave kniber det i hvert fald gevaldigt med at levere det indspark af sødmefuld, tørret frugt, som de fleste har en forventning om at få i denne type vin. Den er næsten for kølig og afdæmpet i sit udtryk.
I smagen får man både kirsebær og blomme og et drys af hvid peber. Der er også en smule mørk chokolade, men det hele slutter lidt for bittert og grønt.
Alkohol: 16,5 pct.