Torroja 2013, Terroir Al Límit, Priorat
Pris: 259,95 kr
Minder om beaujolais i glasset, og næsen er også frugtig, frisk og ungdommelig. Meget levende og let med ren mørk bærfrugt.
Bærrene går igen i munden – særligt hindbær og kirsebær. Man fornemmer kun en svag syre, og vinen har ingen skarpe hjørner.
Flot og umiddelbar rødvin fra tyske Dominik Huber, som laver vin efter biodynamiske principper i den spanske region Priorat.
Drik den let afkølet til retter med fugl eller kalv. Også velegnet til tapas. Prisen er en anelse i overkanten.
Druer: Grenache og carignan
Alkohol: 13,5 pct.